SOLGT! EN PERFEKT BASE FOR DEN NEMME HVERDAG: VELINDRETTET LEJLIGHED I BENLØSE
EN PERFEKT BASE FOR DEN NEMME HVERDAG: VELINDRETTET LEJLIGHED I BENLØSE
Vi udbyder nu denne veldrejede lejlighed, hvor der er god plads i alle rum, plads til alle de moderne faciliteter og et dejligt lysindfald fra både øst og vest. Desuden ligger den virkelig godt; centralt, men roligt i Benløse, hvor hverdagen venter lige uden for hoveddøren.
Faktisk kan man ikke sætte en finger på indretningen, for den udfolder sig uden spild af kvadratmeter og med en god pladsfordeling mellem rummene. Det mærkes allerede i entréen, der har skabe på venstre hånd og giver afsæt til samtlige andre rum. Ligefrem finder du f.eks. det rummelige badeværelse med separat brus - og her kan du også sagtens finde plads til vaske-/tørrefaciliteter - mens køkkenet rummer god skabsplads, varme trænuancer og ikke mindst en hyggelig spisekrog ud mod vinduet. Mod lejlighedens østlige ende finder du også et dejligt soveværelse, hvor du naturligt vækkes af morgensolen og kan nyde godt af kølige aftener. Her er der fin plads til både seng og garderobe, og resten af møblerne kan finde deres plads i den skønne, lyse stue, der orienterer sig mod eftermiddags- og aftensolen.
Efter en lang dag, er der intet at sige til, at du ønsker at slå dig ned i dagens sidste solstråler. Dette kan du heldigvis også gøre ude på altanen, der i sommerhalvåret fungerer som en naturlig forlængelse af stuen, og som ligeledes er både overdækket og afskærmet fra vind, så du kan sidde komfortabelt herude, selv når det regner. Ejendommen ligger derudover uden tætliggende naboer med parkeringspladser til den ene side og et stort, grønt areal til den anden.
Beliggenheden matcher på alle måder boligen, idet den også bidrager med et nemt og roligt udgangspunkt. Benløse ligger nemlig som en grøn, lille oase i forlængelse af Ringsted midtby. Her er du omgivet af skove og byparker, men du er også få skridt fra lokale spisesteder. Daginstitution, indkøbsmuligheder og busforbindelser er ligeledes indenfor nem gåafstand - og fanger du bussen ind til Ringsted Station, ser du hurtigt dig selv videre til f.eks. København, der kan nås med regionaltog på under en halv time.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Benløseparken 7, 1. th., 4100 Ringsted
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.