LYS OG RUMMELIG LEJLIGHED MED CENTRAL BELIGGENHED
Nu kan du blive den nye ejer af en flot og velholdt lejlighed, der byder på mange kvadratmeter og en delevenlig indretning. Det kan derfor blive et hjem for både solisten, parret eller de to gode venner, der vil nyde livet sammen. Og så kommer du til at bo i gåafstand til letbanen, de grønne stier langs Odense Å samt byens mange butikker, caféer, rigt kulturliv og gode parkeringsmuligheder.
Ejendommen, som lejligheden ligger i, har stået her siden 1880, så det er et kvarter med historie, du flytter ind i. I dag er det dog specialøl, kaffebarer og gode spisesteder, som du bliver nabo til, mens Benedikts Plads ligger lige nede på hjørnet. Herfra tager letbanen dig nemt rundt i resten af byen, og på kun ti minutter kan du gå ind til gågadens mange butikker, caféer og barer. Eller er du mere til en koncert, en tur på kunstmuseum eller de grønne områder langs Odense Å? Lige meget hvad, så kan du slentre til det hele.
Selve lejligheden er på 101 kvadratmeter, og planløsningen er delevenlig, hvis der er brug for det. Hoveddøren åbner til en entré med ovenlys-spots, og herfra kan du bevæge dig videre til et badeværelset der er renoveret med gulvvarme i 2019, stuen, nyere køkken og de to soveværelser. Begge værelser har en god størrelse, og det ene værelse har endda fransk altan, og i disse to kan du indrette værelser til dig selv, til gæster, til hjemmearbejde eller til kreative projekter. Der er indlagt fiber i lejligheden og så er der kommet nye vinduer og døre i mod øst.
Hjemmets faciliteter er rigtig fine, for badeværelset har fliser, bruseniche og vaskemaskine, mens køkkenet kommer med alt i hårde hvidevarer. Her er også plads til, at gæster kan sidde med et glas vin og småsnakke, mens der bliver kokkereret. Sidste stop er stuen, der giver rum til spisebord og sofahjørne, og dette bliver hjemmets centrum; et sted til afslapning på sofaen, gode middage og måske en fest eller to. Hele hjemmet har et godt lysindfald, og det fremstår velholdt og klart til, at du kan flytte ind.
Bjergegade 26, 1., 5000 Odense C
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.