SOLGT!
Velkommen til Erantisvej 40, én af de måske mest rolige og familievenlige beliggenheder i det sydlige Horsens. I dette hyggelige rækkehuskvarter kommer I til at bo på en rolig lukket vej, der munder ud i et stisystem med tryg adgang til hele bydelen for store og små.
På adressen præsenterer vi jer for en andelsbolig i form af et halvt dobbelthus opført i 2005. Ejendommen fremtræder klassisk, gedigen og er up-to-date, og foruden de 105 boligkvadratmeter får I ligeledes integreret carport, depotrum samt skøn og velfriseret have. Her giver græsarealet mulighed for leg og aktiviteter, mens det store og solrige terrasseområde kan møbleres med grill, blomsterkrukker og havemøbler, så der plads til både afslapning og grillmiddage.
Boligen tilgås via husets kombinerede entré og bryggers, og herfra kan I tilgå opholdsrummet, hvor det funktionelle køkken, ligger i åben forbindelse med spisestuen og dagligstuen. Her er indretningsmulighederne i top, og i de lune måneder er det uden tvivl et stort plus, at der er direkte udgang til terrassen og haven, så inde- og udearealerne på hyggeligste vis glider sammen i ét. Planløsningen byder på hele tre regulære værelser, hvilket gør boligen velegnet for en bred målgruppe, og det hele afrundes med et rummeligt badeværelse med bruseniche.
Fra områdets stisystemer går det virkelig op for jer, hvor børnevenligt i bor. I skal blot følge stinettet i små 10 minutter, før I ankommer til Bankagerskolen og hal, flere børnehaver/daginstitutioner, en stor Føtex samt forskellige fritidsaktiviteter med både fodbold- og tennisklub i samme område. Alt dette og mere til, ligger blot 3 kilometer syd for Horsens' inderste bykerne!
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Erantisvej 40, 8700 Horsens
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.