TOVÆRELSES MED STOR ALTAN
Beliggenheden er skøn - med udsigt, lys og en altan, der giver masser af plads til at skabe et dejligt uderum i solen. Her får du hjemme i en delevenlig lejlighed fem minutter fra Fredericia Vold, og på den anden side af alt det grønne lokker gågaderne og caféerne i hjertet af Fredericia. Ja, her får du virkelig det bedste af begge verdener. Med andre ord et oplagt bud på parret, solisten eller de samboende venners nye hjem.
Indenfor byder en brugbar fordelingsentré dig velkommen til den både indbydende, velindrettede og delevenlige lejlighed. Stuen er stor nok til, at du kan have spisebord og sofahjørne inden for samme rammer. Også værelset kommer i en god størrelse - med skabsplads og som en dejlig detalje udgang til den solvarme altan. Kvadratmeterne fordeler yderligere et rigtig fint, separat køkken og et badeværelse.
Det er lige før, at man får havefornemmelser, så stor som altanen er. Her kan gøres klar til et hyggeligt udeliv med loungemøbler, blomsterkrukker og spisebord i solen. På den måde kan du forlænge sommersæsonen og nyde alt fra morgenkaffe til grillmiddage under åben himmel. Den orienterer sig tilmed mod sydvest og i retning af et, lille grønt areal, og grundet en placering på 1. sal får du også udsigt for pengene.
Når du ønsker at udforske alle byens tilbud i Fredericias levende gågader, skal du blot begive dig afsted til fods. Således har du alt fra spisesteder til butikker lige ved hånden. På vej ind mod centrum passerer du desuden Fredericia Vold, der udgør en smuk, grøn og historisk kulisse, hvor du kan begive dig ud til dyreliv og skønne naturoplevelser. Inden for ti minutters radius finder du også natur- og aktivitetsområdet Madsbyparken, der har noget for enhver smag. Lige så tæt på kan indkøbene klares, ligesom du kan rejse videre fra Fredericia St.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Falkevej 6, 1., 7000 Fredericia
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.