SOLGT! FLOT ISTANDSAT FRITIDSHUS PÅ STOR OG LUKKET HJØRNEGRUND NÆR VAND OG SKOV
Stor og rummelig fritidsbolig på samlet set 131 m2, plus overdækket terrasse, garage og anneks.
Der er feriefornemmelser på færde, som I nærmer jer Garderhøjen 37F.
Kun få hundrede meter fra Strøby Havn og en dejlig badestrand med flere badebroer ligger fritidshuset på den store hjørnegrund, i et eftertragtet, naturskønt og fredeligt område med skov, strand, og hyggelig café inden for gåafstand.
Rammerne fremstår flot og velholdt med loft til kip og lyse, gennemgående toner. Fritidshuset er 93 kvadratmeter plus 38 m2 opvarmet og integreret udestue, og rummer to værelser - med mulighed for flere - samt køkken, bryggers, bad og en stor stue med ovenlys. Fra sidstnævnte er der desuden direkte adgang til den lækre udestue Endvidere findes der på ejendommen et værksted i separat bygning, der er velegnet til at bygge om til anneks. Stor garage med god plads til opbevaring. Huset opvarmes med 2 luft til luft varmepumper samt gulvvarme i badeværelse.
Som nævnt er det næsten som om, at det sortmalede fritidshus gemmer sig på den 1.222 kvadratmeter store hjørnegrund. Træerne strækker sig højt op til himlen, og det tykke buskads giver jer i det hele taget glimrende forudsætninger for at nyde godt af fuglefløjt og sommersol dejligt ugeneret. I kan sætte jer ud på en bænk på græsset, I kan sætte stigegolf op, eller I kan sætte jer mageligt til rette på de solvarme terrassefliser, som I finder flere steder rundt om huset. Middagen og selskabet kan I derfor lige så vel tage med ud under solen, og når duggen falder, og når I gerne vil forlænge en dejlig sommeraften, kan I rykke ind i på den overdækkede terrasse, og når det bliver for køligt, videre ind i den pæne og store udestue.
Fritidshuset ligger i et dejligt sommerhusområde med godt naboskab, og hvor I aldrig er langt fra naturen. smukke solnedgange og selvfølgelig mod stranden. På højre hånd har I desuden videre afsæt til Klippinge og Magleby Skov og Strand, så naturskønne områder og lange vandrestier er der nok af. Afslutningsvis kan I køre til Køge på godt 20 minutter, hvis I vil veksle freden med en hyggelig tur til den levende handelsby.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Garderhøjen 37F, 4671 Strøby
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.