SOLGT! CHARMERENDE TOVÆRELSES MED ALTAN I ATTRAKTIVT KVARTER - KØBSAFTALE UNDRESKREVET
KØBSAFTALE UNDERSKREVET!
VÆR OPMÆRKSOM PÅ HJEMFALDSPLIGT!
Vi udbyder nu denne flotte toværelses lejlighed med en yderst attraktiv beliggenhed, kun få skridt fra Nørrebroparken og med Stefansgade og Jægersborggade inden for fem minutters gang.
Lejligheden er gennemgående lys og charmerende med plankegulve, der binder hjemmets værelser sammen på fineste vis. En fordelingsentré åbner op for samtlige af lejlighedens rum og gør den desuden delevenlig. Der er altså tale om en alsidig bolig, som henvender sig til både singlen, parret eller vennerne, der ønsker at bo sammen.
Fra entréen er der adgang til et tidløst og praktisk køkken, som er godt udnyttet med masser af skabsplads, herunder overskabe og opvaskemaskine, som sørger for fuld funktionalitet. Som bonus er der gjort plads til en mindre spisekrog, hvor dagens første kaffe kan indtages. Badeværelset er praktisk indrettet med toilet, vask og brus.
De to rummelige og lyse værelser indbyder til mange indretningsmuligheder. Det ene værelse har en dobbelt døråbning med fransk altan, mens det andet værelse har udgang til en altan med plads til et lille bord og et par stole. Herfra kan I nyde solen og byens pulserende liv i sommermånederne. Ejendommen omkranser også en stor lukket gård med græsarealer og bord-bænke-sæt, hvor solen ligeledes kan nydes og cyklen kan parkeres.
Placeringen kunne ikke være bedre. Inden for kort afstand har I alt, hvad man kunne tænke sig. Ønsker I et roligt og naturskønt afbræk fra Nørrebros byliv, befinder Nørrebroparken sig et stenkast fra hoveddøren, ligesom Assistens Kirkegård ligger en kort gåtur væk. Kun få hundrede meter fra adressen finder I også Stefansgadekvarteret, der bugner med hippe cafeer, restauranter og barer såvel som specialforretninger og diverse indkøbsmuligheder.
Slutteligt er der gode transportmuligheder lige om hjørnet. Fra Nørrebro Station går både busser, S-tog og metro, hvorfra du kan komme rundt i resten af København eller udenbys. Ellers kan du hoppe på cyklen, der nemt og hurtigt får dig rundt i hele København.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Hillerødgade 15, 2. th., 2200 København N
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.