SOLGT! INDBYDENDE FRITIDSHUS PÅ DEJLIG GRUND NÆR EBELTOFT
INDBYDENDE FRITIDSHUS PÅ DEJLIG GRUND NÆR EBELTOFT
Lyder det tiltrængt med naturskønne omgivelser samt masser af frisk luft og ro? Sådanne ønsker kan realiseres på Kamelvej 23, hvor I har Ebeltoft i cykelafstand og vandet ikke langt fra døren. Der er ligeledes helt perfekte rammer for fordybende stunder på den sydvendte terrasse eller i husets hyggelige indre. Velkommen til.
Ferieboliger og skøn natur har det med at gå hånd i hånd, og dette fritidshus er ingen undtagelse. Træerne skyder op i jeres baghave, mens beliggenheden tilsvarende placerer jer i kort køreafstand til flere strande, ligesom det også er værd at foretage en udflugt til Mols Bjerge. Efter blot 5 minutter i bil eller 10 minutter på cyklen tager Ebeltoft desuden imod jer, hvor det er muligt at gå på opdagelse i charmerende brostensbelagte gader, få serveret en velbrygget kop kaffe eller lade tankerne vandre med en gåtur ved havnen.
Et nærmere blik på grunden afslører indbydende rammer, der er helt ideelle, hvis I har behov for at komme ned i tempo. Som nævnt synes den omkringliggende natur nærmest uadskillelig fra matriklen, som byder på skyggefulde hyggekroge samt en stor terrasse, der starter i syd og fortsætter op på siden af huset. Med andre ord skulle der være gode solchancer, og derfor er det da også oplagt at bringe et køligt glas vin eller aftenens måltid med herud. Huset rummer desuden en carport til bilen og udhuse til opbevaring.
Turen fortsætter indenfor til 90 kvadratmeters klassisk sommerhuscharme. Der er godt med plads til samværet og de små øjeblikke i husets samlingspunkt, hvor et samtalekøkken og en stor åben stue smelter sammen til én enhed. Således kan I nyde hinandens selskab, mens der kokkereres i køkkenet og spilles 500 i sofaafdelingen. Et rigtig fint værelse med skabsplads samt et badeværelse med skabsvask og vaskesøjle markerer afslutningen på stueplanet. Oppe på førstesalen mødes I af et godt værelse, hvor vinduespartierne åbner op til masser af grønt, og det samme gør sig gældende for stuen, der tilmed fortsætter direkte ud på en sydvendt altan. Ligesom i stueetagen byder førstesal også på et praktisk toilet.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Kamelvej 23, 8400 Ebeltoft
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.