LUKSUSVILLA I LANDSBYMILJØ PÅ 170 KVM BOLIG OG 34 KVM CARPORT / UDHUS
Rummelig og kvalitetsfyldt villa med mange tilvalgte detaljer og materialer i høj kvalitet, samt ekstra lave driftsudgifter ved rumopdelt gulvvarme, udvidet solcelleanlæg med batterikapacitet, og et BWT-blødgøringsanlæg til vandforbrug.
Ejendommen er opført af en underleverandør til Eurodan huse, og har et samlet areal på 204 kvm. 170 til beboelse, samt 34 til integreret carport og isoleret skur med lys og varm. Huset er beliggende på en stille og lukket vej i naturskønne og børnevenlige omgivelser i Ishøj Landsby, med egen skole, daginstitutioner, sportshal, fodboldbane, golfbane, en Netto-butik og et aktivt foreningsliv.
Fokus ved opførelse af boligen har været et lyst og rummeligt miljø, og hertil et særligt blik på detaljer og praktiske løsninger. Eksempelvis er stue og køkken-alrum med loft til kip, og opdelt med en hyggelig og indbygget pejs. Alle 4 soveværelser er reelle i størrelsen med ca. 12-13 kvm, og det lette "flow" igennem huset uden dørtrin, gør dagligdagen meget børne og seniorvenligt, og letter rengøringen.
Der er på alle måder kælet for detaljerne, og bl.a. kan fremhæves CO2 reducerende mursten fra Egernsund Wienerberger. Spots i udhæng rundt om huset. Spot og lysføler i carport. I boligen findes spots i bryggers, i køkken og stue samt i walk-in garderoben, som alle kan styrkereguleres.
Invita elementer i køkken og i bryggers. Køkkenvask nedsænket. Alle hvidevarer er Siemens, inkl. vaskemaskine og tørretumbler som begge er hævet til fin arbejdshøjde og har skuffer nedenunder. Hårde hvidevarer er integreret i køkkenet, og der er forberedt til ”Quooker”. Marmor vindueskarme i antracit/sort i alle rum. Wi-Fi forstærker. Rumopdelt gulvvarme i hele huset, styres med Roth betjeningspanel.
To flotte badeværelser med bla. Invita elementer i det ene samt spots, udsuger og Grohe sanitet. Varme i håndklædeholdere på toiletterne med timerfunktion. Væghængte toiletter og indbyggede cisterner. Væghængte skraldespande, toiletbørster og ekstra toiletpapirsholder på begge badeværelser Loft til kip i stue, køkken og walk-in. Gaspejs, sviner ikke - hygger bare og giver god varme. Walk-in skab (PAX).
Ishøj Landsby er en hyggelig oase i naturskønne omgivelser med omkringliggende marker og skov - hop på cyklen til Ishøj Dyrepark eller ud til stranden. Derudover har I god afstand til alle hverdagens fornødenheder: Her har I daginstitution, skole, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder kun få kilometer fra hoveddøren, ligesom centrum af Ishøj, Taastrup Hovedgade og City2 indkøbscenter er indenfor rækkevidde, ligesom man er tæt på motorvejsnettet, og kommer til København på en halv time.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Merlegårdsvej 15, 2635 Ishøj
Pris: 6.595.000 kr.
| Kontakt Michael Hoffström: 30140943
Merlegårdsvej 15, 2635 Ishøj
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.