fbpx
Plantegning Zoom

FLOT OG CHARMERENDE VILLA MED FANTASTISK UDSIGT

Del bolig

Det dejligste hus med mere end 100 års historie, til jer der værdsætter kvalitet, æstetik og bæredygtighed. Nænsomt totalrenoveret i 2003, hvor de oprindelige klassiske detaljer er bevaret, samtidig med at huset er opdateret til moderne standarder.  Charmen strømmer ud af denne klassiske villa – der nu kan blive jeres. Privat beliggende med ugenert udsigt over åbne marker – dette hjem skal opleves med egne øjne.  
Det er den fineste symfoni af klassiske detaljer, der møder øjet, når I ankommer til adressen: sprossevinduer, gesims, dobbeltbrændte tegl og hvid facade – alt emmer af tidløs elegance.  
En smuk gammel have holder huset med selskab og munder endda ud i vidtstrakte marker, så langt øjet rækker. Tænk sig lige at sænke skuldrene til dette landskab; på terrassen, i det bløde græs eller i skyggen af ét af de fine træer. Og solen kan I følge, uanset om det er morgen, eftermiddag eller aften.  
Stueetagen starter boligens 173 m² med tre dejlige stuer og et køkken, der ligger lyst og luftigt en suite. Rumfølelsen er skøn her i leverummene, og den åbne planløsning, der tillader kig mod flere verdenshjørner, høje træer og marker, giver en oplevelse af at være i ét med naturen. Etagen rummer desuden entré, bryggers og badeværelse med kar.  
Værelsesafdelingen finder I på 1. sal, hvor tre gode værelser komplementeres af endnu et badeværelse med gulvvarme og lækre brusefaciliteter samt en fantastisk stue med loft til kip, fritliggende bjælker og magisk udsigt over landskabet. Det er her, at husets bedste udsigt breder sig, og årstidens imponerende natur fylder rummet. Her kan I sidde og lade tankerne vandre – eller arbejde hjemmefra i det store, lyse kontor.  
Der er værnet om husets historie og sjæl, og smukke detaljer som høje lofter med stuk, plankegulve og fyldningsdøre følger jer rundt. Alt sammen imens gulvvarme i underetagen samt løsninger i køkkenet og på badeværelserne skaber en oplevelse af luksus.  
Det er roen og naturen, der hersker ved det åbne landskab, og samtidig har den lille hyggelige by både café, købmand, privatskole, daginstitution, idrætshal og et aktivt lokalmiljø – kun 10 minutter fra Nykøbing Falster og Marielyst - det gode liv med hverdagsluksus midt mellem by og strand. Grunden på 1.726 m² kan opdeles i to matrikler, som begge er byggemodnede – ideel som både helårs- eller flexbolig.  
Vi glæder os til at møde jer til en fremvisning.
Møllevej 62, 4872 Idestrup
Pris:
3.195.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
173
Grund:
1726
Værelser:
7
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1900
Ejerudgift pr. md.
2.074 kr.
Michael Christensen - Brikk Ejendomsmægler

Michael Christensen

Salgs- og Vurderingsspecialist mc@brikk.dk +45 30145907

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus