SOLGT!
SKØN VILLA MED AUTENTISK SJÆL
På Næstvedvej 221 i Ringsted ligger en pæn villa og gemmer på glædelige hemmeligheder. Fra gaden tager villaen sig klassisk ud med hvidmalede dannebrogsvinduer og grå façade. Byggeåret siger 1925, og indenfor venter 125 etagemeter, der forener moderne komfort og autentisk sjæl på fineste vis.
Turen starter i vindfanget, hvor hoveddøren slår op til det fantastiske køkken. Her blander blotlagte bjælker og rå murstensvægge sig med moderne køkkenelementer og integrerede hvidevarer. En lækker farvepalette byder på varme jordfarver, mens spots i lofterne og et østvendt sørger vindue for masser af lys over madlavningen. På den anden side af køkkenøen venter det, der med fordel kan indrettes som spisestue, mens et badeværelse med brus samt et værelse med walk-in venter til venstre. Længere inde i huset får I endnu et badeværelse, to værelser og en skøn stue, hvor dobbeltdøre i glas lader jer åbne op til haven og invitere sommerbrisen indenfor. Afslutningsvis byder førstesalen på en repos og husets to sidste værelser.
I vil opdage fine trædetaljer, lækre gulve og spændende designvalg, der gør boligen her til noget helt særligt; se bare det rustikke vaskemøbel på badeværelset og de sortmalede trægulve - og så følges det hele tiden ad med klassiske elementer som fyldningsdøre og dannebrogsvinduer. Der er med andre ord tale om en overraskende bolig fyldt med varme og personlighed.
Den 694 kvm store grund lægger op til hygge, for her får I en dejlig stor træterrasse, højbede og simpel beplantning langs grusets kanter. For mest muligt sollys er haven naturligvis sydvendt, og når havemøbler og blomsterkrukker skal gemmes væk for vinteren, kan det nemt gøres i det rummelige skur.
I bosætter jer i Ringsted, en af Sjællands ældste byer, hvor et godt kultur- og handelsliv byder sig med bl.a. udsigt til Sankt Bendts Kirke og Torvet, hvor resterne af det gamle tingsted stadig kan ses. I får bogstavelig talt to minutter til nærmeste supermarked, ligesom pasningstilbud samt adskillige legepladser placerer sig ti minutters gang fra jeres hoveddør. Under fire kilometer væk venter både svømmehal, sportscenter og bibliotek - og så passerer I flere uddannelsesinstitutioner og gode spisesteder på vejen.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Næstvedvej 221, 4100 Ringsted
Pris: 0 kr.
| Kontakt Jens Christensen: 29333004
Næstvedvej 221, 4100 Ringsted
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.