SOLGT! MULIGHEDSRIG ETPLANSVILLA TÆT PÅ ALT TIL HVERDAGEN
26 kilometer uden for Herning ligger Sønder Felding, og helt præcist vil fremvisningen tage afsæt på Præstevænget 17. Huset placerer sig for enden af en lukket villavej, hvor rammerne er sat for en god og tryg hverdag, der vil tale direkte ind i familiens hjerte eller parrets ønsker. De 163 kvadratmeter breder sig over ét plan, og I kan tilgå hjemmet enten via hoveddøren, der åbner til entréen, eller gennem det funktionelle bryggers med god skabsplads, vask og mulighed for at installere vaske- og tørrefaciliteter. I husets ene hjørne ligger der tre gode værelser, oplagt til børnene, mens det store soveværelse henvender sig til forældrene med direkte adgang til det ene badeværelse. Det andet badeværelse kan familiens mindste deles om, og det er praktisk placeret ved det store stuemiljø, så gæsterne også kan benytte dette. I forbindelse med stuen ligger det tidløse køkken med god arbejds- og opbevaringsplads samt alt i hårde hvidevarer, og endnu en kæmpemæssig stue tilbyder sig. Her er hyggen i top med en charmerende pejs, der sikrer en autentisk varme og god stemning. Huset føles større end først antaget, da en stor udestue viser sig med et lyst indre, der sikrer de bedste indretningsmuligheder. I kan skubbe den store dør til side og træde ud i den skønne have med velfriserede buske, højt græs og en flagstang, så dannebrog kan vaje i vinden. Derudover kan I nyde den hyggelige terrasse, der placerer sig mellem huset og den store garage. Mærk roen sænke sig. I Sønder Felding kan I se frem til en kort afstand til hverdagens faciliteter og weekendens underholdning. Inden for en kort radius finder I både Sønder Felding Skole, Børnehaven Solsikken og Sdr. Felding Hallen, og i nærheden af Dagmar Bio og shelterpladsen ligger Dagli’Brugsen, hvor de ugentlige indkøb kan klares. I kan køre til Herning på 25 minutter, 35 minutter til Ringkøbing og en times køretur til Cold Hawaii med unikke muligheder for vandsport. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Præstevænget 17, 7280 Sønder Felding
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.