FLOT SOMMERHUS MED FANTASTISK UDSIGT
Flaget er hejst, græsset er nyslået, og pergolaen er gjort klar. Alt sammen til ære for sine kommende ejere, som nu kan overtage dette fine og indbydende fritidshus på hele 75 kvadratmeter med en super udsigt over landskabet omkring Kerteminde.
I skal glæde jer til at få nøglerne, for der er intet, der skal ordnes eller skiftes, intet, der giver sved på panden. I kan såmænd bare slappe af og nyde jeres kommende ferier og weekender - det gælder både ud- og indvendigt. Og lad os starte indenfor i stuen hvor loftet går til kip, Troldtekt-lofterne sørger for den gode akustik, og de mange vinduer, der omkranser rummet, giver en flot udsigt til den grønne have. Bevæg jer så langs de lyse massiv trægulve ind til køkken-alrummet, som også bare er rigtigt fint - det stilrene, moderne køkken lader madlavningen være let som en leg, og den gode plads gør, at I kan indtage rummet med etstort spisebord. I kan sove inde på de to regulære værelser med sprossede vinduer, se frem til et pænt badeværelse med udluftningsvindue og vaske weekend- og ferietøjet i bryggerset.
Udenfor skal I også bare sænke skuldrene og bade jer i solen, når den står højt på himlen - alt dette kan I roligt gøre helt ugeneret, for grunden er omringet af både hegn og hæk. Indret den dejlige træterrasse, der næsten smyger sig hele vejen rundt om huset, med grill, loungemøbler og havemøbelsæt. Ja, pladsen er til det, og I kan endda rykke ind under halvtaget, hvis regnen kommer snigende. Og holder vejret tørt, skal I skynde jer under pergolaen med yndlingsbogen i hånden. Når sommeren går på hæld, kan alle havemøblerne gå i vinterhi i udhuset.
Sommerhuset ligger i Kerteminde som er en skøn by, og når de varmere måneder melder sig, kommer alle campisterne og sommerhusbeboerne også til - det giver liv og glade dage her i byen. Bad i Kerteminde Bugt, der ligger én kilometer væk, tag på museum, eller spil minigolf. Tag en tur til det fantastiske Great Northern Golf & Spa, gå langs de hyggelige, historiske gader med de mange byhuse, og besøg Vaffelhuset - der er masser af skønne ting, I kan tage jer til.
Røllikevej 39, 5300 Kerteminde
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.