På Tofthøjvej 18 udbydes denne veldisponerede og veltænkte lejlighed, og her får du en godt udnyttet planløsning, der sikrer en god tilværelse, hvor du ikke kommer til at mangle noget i hverdagen. Det er et godt tilbud til førstegangskøberen, forældrekøbet eller den studerende, der læser i en af de nærliggende større byer.
Så snart du træder ind ad hoveddøren, vil du opleve, at hver og en kvadratmeter er udnyttet til fulde. Først kommer den intime entré, hvor du har mulighed for at hænge jakkerne og stille skoene i det indbyggede skab, før du bevæger dig videre ind gennem boligen. I entréen kan du enten tage døren til venstre ind til badeværelset med separat bruseniche og velholdt interiør, eller du kan tage døren lige frem ind til alrummet. I dette alsidige rum forbindes både køkken, stue og soveværelse, hvor en praktisk halvvæg omkring soveværelsesdelen giver en god opdeling mellem privatliv og samvær uden at skulle gå på kompromis med hverken kvadratmeter, lys eller luft. De brede vinduespartier mod vest sikrer ligeledes et veloplyst indre, hvor solens stråler kan skinne ind og ud over alle overfladerne fra tidlig eftermiddag til langt ud på aftenen.
Lejligheden er en del af en velholdt ejendom fra 1968. Det mørke tag hviler på en gedigen rød murstensfacade, som prydes af store vinduer, der giver både lys og luft til lejligheden, sideløbende med at beboerne får et skønt kig ud over fællesarealerne. Her får du glæde af et grønt havemiljø, hvor du kan tage en afslappende stund på græsset eller bænken; og ved bygningens ene side ses desuden et rummeligt parkeringsområde, hvor du nemt kan parkere bilen efter først til mølle-princippet.
Du bosætter dig trygt og godt i Viby Sjælland, som er en stationsby mellem Roskilde og Ringsted. Selve byen rummer alt, du skal bruge, alt imens stationen har gode forbindelser til det resterende Sjælland, hvor du kan være i København efter blot 30 minutter. Det er ligeledes en god placering, hvis du studerer på RUC eller Absalon, som begge kan findes ved Trekroner St på førnævnte toglinje.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering